>’WALK ON THE WILD SIDE’ med MARGIT BRANDT

>

Kunstindustrimuseet i Bredgade sætter over sommeren fokus på dansk modehistorie med en udstilling om én af de største danske designere – nemlig Margit Brandt.

Hovedtemaet i udstillingen er Margit Brandts modedesign fra 1965-1980, de rebelske og omvæltende årtier med ungdomsoprør, kvindefrigørelse og sexet tøj til både døtre og mødre. Ægteparret Margit og Erik Brandt gav den hjemlige modekonfektion en international atmosfære – hun med tøj, der var præget af gennemført snit og veldesignede detaljer, og han med en markant og personlig markedsføring, der var forud for sin tid og inspireret af avantgardekunsten og populærkulturen.
Takket være velbevaret materiale fra produktionen i 1960’erne og 70’erne er det muligt at genskabe tidsånden og give et levende indtryk af arbejdet i Margit Brandts atelier. Gennem et væld af originale eksempler på Margit Brandts tøj fra tiden udstillet i tableauer sammen med tegninger, fotos og reportager fra shows m.m. karakteriseres hendes tid som modedesigner.
Udstillingen indkredser Margit og Erik Brandts betydning for dansk modedesign fra en periode, hvor tilskæring og materialer markerede en overgang mellem udsøgt skrædderi og konfektion. Udstillingen dokumenterer også, hvordan indpakningen af designet ofte var provokerede og spillede på samtidens fordomme.

Ovenstående er sakset fra Kunstindustrimuseets hjemmeside, for helt ærligt kan jeg ikke sige det bedre selv. Erik og Margit Brandt har været afgørende for udviklingen på den danske modescene, og er stadig med den dag i dag.
I 2005 relanceredes brandet Margit Brandt med Erik og Margits datter Julie Brandt Dam som kreativ direktør. Kollektionerne bærer tydelige referencer til de originale designs fra 1960’erne og 70’erne, men er samtidig opdaterede og nutidige. Materialerne og normalt lækre, og priser rimelig budgetvenlige. Du kan få et lille kig og shoppe online på Margit Brandts hjemmeside. 
Udstillingen åbner d. 11. juni og slutter igen d. 19. september, så der burde være rig mulighed for at når at tage et smut forbi. Jeg skal i hvert fald have hanket op i damerne, og så skal vi være kulturelle! 
Frk. L
   
Advertisements

3 responses

  1. >Jeg regner helt klart med, at vi tager ind og ser den sammen?

    maj 31, 2010 kl. 9:55 am

  2. >D. 17. juni kl. 17.30 er der foredrag med Margit Brandt i samarbejde mellem Danish Fashion Institute og CBS på Kunstindustrimuseet – du kan læse om det på e-campus :) Tænkte at vi kan tage der ind sammen?

    maj 31, 2010 kl. 12:28 pm

  3. >Helt sikkert. Vi tage udstillingen samme dag og lave et tema ;)

    juni 1, 2010 kl. 12:58 pm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s