Sommer serier

Når sommeren nærmer sig, er det efterhånden et velkendt fænomen, at tv kanalerne hiver de gamle kassetter frem, kaster dem i maskinen, trykker på play og så ellers smutter på ferie – hvormed vi efterladte tilbage i det danske regnevejr må trækkes med genudsendelser en masse. Det eneste man kan finde på tv er således alle skod filmene, som tv kanalerne har været tvunget til at købe når de tilegner sig blockbusterne, samt TDF, som bevares, kan være underholdende, men som altså også indbyder til en lur eller to.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, så er jeg noget af en serie narkoman, så derfor ser jeg sommersendefladen som en opfordring til at sætte dvd’en i gang og bruge timer på at fordybe sig i et serieunivers eller to, frem for at ærgre mig over regn og lave temperaturer, samt dårligt tv.

Lige for tiden er det Mad Men som er min store kærlighed, samt en omgang Zulu Boksen med X-files, der gerne kan indtages når tømmermændene er aller hårdest.

Photobucket

Photobucket

Mad Men kan jeg ikke blive træt af, den er bare lækker. Jeg har altid været glad for at lære og forstå historiske begivenheder gennem fiktion (er passioneret Matador fan) og dette synes jeg at serien formidler særdeles formidabelt.

X-Files, det evige 90’er fænomen, fanger mig gang på gang med sit mystiske og underligt uhyggelige univers. Jeg bliver fuldstændig rædselsslagen når Scully bliver angrebet af rumvæsener og lidt forelsket når jeg Mulder tager sig af hende (elsker jo også Hank Moody).

For ikke at blive træt af en serie, ser jeg ofte en enkelt sæson, for derefter at gå over til en anden serie. På den måde går jeg ikke kold i en karakter eller historie, og  samtidigt kan jeg også gemme mere af det gode til anden gang.

Jeg er derfor også altid på jagt efter en ny serie der kan fange mit hjerte (og min hjerne). Jeg har netop besluttet mig at de næste serier der skal undersøges og opleves er ‘Six Feet Under’ og den ultra populære The Wire.

Photobucket

Photobucket

Begge serier har fået super omtale, og jeg glæder mig til at opleve det skøre set-up omkring familien og bedemandsforretningen og det interessante politiunivers, der eftersigende skulle rumme noget mere end CSI.

Som sagt er jeg altid på jagt efter et nyt fix, så har I nogle serier I kan anbefale?

Frk. N

2 responses

  1. Marina

    Criminal Minds!! Omend den ikke altid er lige smart at se alene… :)

    juli 17, 2011 kl. 5:36 pm

    • Åhh ja den har jeg set et par afsnit af – ret skræmmende…

      juli 18, 2011 kl. 12:15 pm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s