Om pauser

Ja så var der endnu engang en meget lang pause fra bloggen her fra Frk. Jensen, mere end 2 måneder faktisk. Bloguniverset har været fyldt med snak, debat og Bitterfisser der har råbt højt kvinder og idealer og perfektion, og det har påvirket mine tanker omkring det at blogge. Jeg har tidligere skrevet om mine overvejelser omkring bloggen, dens eksistens, dens indhold og dens form, og jeg ved ikke om jeg har fundet en løsning, men nu har jeg i hvert fald fundet en lyst, til at vende tilbage, og så må vi jo tage den derfra.

I de sidste måneder, er der sket meget, som der jo nok altid gør, men mest af alt så er livet nok bare sket. Kan godt se, at denne indledning lyder småtrist eller meget tung- og dybsindig, men det er altså ikke meningen, faktisk lige modsat.

Mit liv er derimod gået med gode ting; min kæreste er flyttet ind, og det tager meget tid, både praktisk og mentalt. Jeg bor i en lille bitte lejlighed, og derfor har vi gennemgået en ordentlig omgang lejligheds-Tetris, hvor møbler, tøj og dimser og dutter har skulle passes ind sammen. Samtidigt har jeg skulle vende mig til at dele mit lille domæne med et andet menneske, heldigvis dog et dejligt et af slagsen, men stadig en anden.
Nu er vi efterhånden ved at være på plads. Jeg har måtte sælge ud af klunset, for at  finde plads til skjorterne, måtte opgive mit lyserøde bord og min blomstrede stol, og i stedet give plads til lædersofa (ikke den klamme slags) og maskuline lamper, men jeg er glad. Jeg har også vænnet mig til at blive konfronteret med mine egne retfærdigheder og uretfærdigheder, hvilket nok kun har været sundt.

Nu sidder jeg så her, søndag eftermiddag i køkkenet og laver alting og ingenting, mens manden ligger i sengen, med noget jeg formoder er grove tømmermænd, efter en vild aften/nat med vennerne. Jeg holder pause og er alene, og det er rart. Pauser er nemlig noget jeg er dårlig til, både i hverdagen og i mit hovede.

Min uge består af 20 – 25 timers arbejde, på højtryk med deadlines og skæve arbejdstider – sjovt, frustrerende  og højpulserende. Dertil skal lægges et “fuldtidsstudie”, der særligt lige nu virkelig fylder meget for mig, da jeg er dybt betaget af et fag jeg følger for tiden og samtidigt skal tage stilling til fremtidige fag og specialet der snart skal påbegyndes.

Sidst er der kaffe-dates med veninder, middage med familien og hygge med kæresten, plus diverse forhåndenværende aktiviteter, og bum, så er den uge gået og ønsket om bare en time mere om ugen (eller 12 minutter om dagen?) er ekstremt presserende. Bare én time til at holde fri og være alene – holde pause.

Pause fra tanker om arbejde og studie og tanker om fremtiden og i stedet bare bruge tiden på at læse en god bog (anbefalinger af god læsning tages imod med kyshånd) og tid til at sidde alene og ikke lave noget som helst. Er sikker på, at sådanne pauser kommer tilbage tifoldigt i hverdagen.

Nu blev det igen til noget der minder om en klagesang over temaet “manglende tid”, men det er det ikke. Det er tværdigmod et udtryk for, at jeg er tilfreds med mit travle liv, men at jeg nok alligevel skal blive bedre til at holde de der små pauser. Behovet er der jo tydeligvis, nu skal handling bare følge tanken.

Ikke mere vrøvlen om pauser og livet her fra, bare et stort Hep! og et “Her har I mig tilbage” (husker I Kurt Thorsen?)

Frk. N

p.s. Dette er vidst mit først billedfri-indlæg, håber at I tager godt imod det.

Reklamer

3 responses

  1. maja

    Velkommen tilbage :-)

    november 22, 2011 kl. 9:37 am

    • Tusind tak Maja, nu må vi se hvor stabil en tilbagekomst vi taler om ;)

      november 22, 2011 kl. 5:06 pm

  2. The Sisters Brothers er en god bog :-)

    Godt at have dig tilbage!

    november 23, 2011 kl. 1:50 pm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s