Det gør mig glad #3

Her har været lidt stille den sidste tid, men det skyldes primært, at jeg ikke har haft så meget at fortælle. Jer, der følger mig på Pinterest, har nok også bidt mærke i, at jeg er ret fanget af dette koncept, og derfor har jeg her fået mine daglige fix, når det kommer til at dele mine små hverdagsfascinationer (se nedenstående indlæg, hvis du ikke aner, hvad jeg taler om).

Nu har jeg alligevel fundet lidt frem til jer, som kræver lidt mere plads end de 500 anslag som Pinerest stiller til rådighed – her lidt, om hvad, der gør mig glad for tiden.

Photobucket

Lidt nyt læsestof i hulen:
Fra venstre: 1. (Til låns) Spændende bog om retsmediciner Preben Geertinger. Ved godt, at det måske er en smule morbidt, men novra, hvor jeg elsker sådan nogle beretninger fra det virkelige liv. 2. Børnebog om hjernen og “tankelæsning”, fundet i antikvariat, da jeg var på jagt efter en kandidatgave til min veninde – elsker illustrationen på forsiden, og ja så er jeg nørdede nok til at blive enormt fascineret af, hvor nemt vores hjerne lader sig snyde. 3. Mumi-kogebog, som jeg faldt pladask for, da den er en perfekt kombination af Tove Janssons fantastiske Mumitrolde illustrationer og historier, samt en introduktion til det finske køkken, som ellers er lidt overset i den nordiske køkkenhype.

Photobucket

Da jeg var barn, elskede jeg at tegne og kreere tøj til mine Barbie- og påklædningsdukker, og allerede der var det vidst tydeligt, at mit hjerte bankede kraftigt for smukke klæder. Jeg har aldrig haft tanker om at ende noget særligt sted, med denne interesse og derfor har produktionen heller ikke været stabil, da jeg blev ældre. Nu har jeg dog fundet kreagenet frem igen, og kastet mig over papir og blyant, samt farver i alle afskygninger.

Photobucket

Kreagenet er ikke kun blevet brugt til at svinge blyanten den sidste tid, nej der er skam også blevet tid til en anden barndomsglæde, nemlig knytning. Ved godt, at venindearmbånds-trenden allerede hittede sidste sommer, men jeg har ikke været så hurtig til at hoppe med på vognen før nu. Jeg har dog taget revanche, og mangt en aften den sidste tid, er derfor gået med at kombinere farver og mønstre til den store guldmedalje. Det er en super beskæftigelse, når man gerne vil forsvare hvorfor man ser slam tv – ens fokus må jo primært være på håndværket, og der er jo derfor umuligt at se DR2s tyske, prisbelønnede helaftensfilm mandagaften samtidigt (helt ærligt er der nogensinde nogen, der orker sådanne film på en mandag?).

Photobucket

Min absolut ynglingstaske nogensinde; min nye Mulberry Tillie-taske, som jeg har sparet sammen til i over et halvt år, og som nu følger mig alle vegne. Den er smuk, blød, klassisk og helt perfekt til mig.

Photobucket

Sidst den nyeste tilføjelse til min badeværelseshylde; skin tonic fra Rudolph Care.
Jeg har længe kviet mig over prisen på dette hypede produkt, men i et øjebliks vanvid fornylig, sprang jeg dog alligevel på og købte den smukke flaske med hjem.
Heldigvis blev mine overvejelser dog gjort til skamme, da jeg må rose dette produkt til skyerne. Alene duft og konsistens fortjener ros, og få mig slet ikke igang om pakningen, som jeg simpelthen synes er SÅ pæn.
For dog lige fokusere på effekten, som vel egentlig er det eneste, der kan forsvare sådan et køb; her er jeg bestemt ikke skuffet. Jeg har længe været bange for skin tonic, da jeg nærmest har traumer over de alcoholbaserede væsker, som jeg i teenageårene brugte. Disse udtørrede min hud fuldstændigt, og gjorde bestemt ikke noget godt for min pubertets- og allergiramte hud.
Rudolphe Cares vidunder væske, har dog ændrede mit syn på denne form for hudpleje. Den efterlader min hud både ren og blød, samtidigt med, at den generelt har givet mig mindre, og ikke mindste renere, porer, hvilket næsten ellers har været umuligt, med tanke på den mængde kalk, der er i det københavnske vand. Jubii siger jeg, det bliver ikke sidste gang, at jeg investerer mine hårdt opsparede lommepenge i denne fantastiskhed.

Nå men hold da op en smøre I her fik (måske jeg burde have lavede en seperat indlæg om hver ting?). Som I kan se, er det virkelig ting, der gør mig særdeles glad for tiden, og det er nu skønt at glæde sig lidt over de små ting i hverdagen.
Hvad gør jer glad i disse dage?

Frk.N

Things that makes me smile at the moment; 1. Books about every thing like stories from the life of a coroner, mind reading and the Moomins kitchen. 2. I have taken up my childhood love for drawing. 3. Friendship bracelets. 4. My absolut favorit bag. 5. Amazing skin care – Rudolph Care skin tonic.    

3 responses

  1. Hvad fanger dig ved Pinterest? – Jeg er ikke rigtig overbevist..

    maj 11, 2012 kl. 11:57 pm

    • Jeg tror egentlig mest at det handler om at kunne samle masser af inspiration på et sted, hvor jeg nemt kan genfinde det, samt at kunne se hvad der inspirer andre…

      maj 16, 2012 kl. 8:58 am

  2. Pingback: Send mere sol til de blege ben « Frk. Jensens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s