Nørderi

Julegaveønskeideer #2

Hold nu fast det går altså stærkt det her jul – havde egentlig tænkt at det her indlæg skulle have været lidt længere henne på listen over gaveideer, men nu kommer det altså som inspiration nummer 2 – bedre kendt som gaven til den dovne hund.

Sagen er nemlig den at jeg er en doven hund når det kommer til motion. Jeg hader det simpelthen, og er umulig at få mig selv i løbeskoene og ud af døren – specielt når det er så dårligt vejr som nu. En ting der dog alligevel kan holde kontorrøven lidt væk, er  at glemme at  jeg træner. Derfor ville det nye Sports Champions 2 være ideelt til en antimotionist som jeg.

Billede 1

Sidste år investerede jeg i en move-tingest til min Playstation, med tanke på at blande leg og motion lidt sammen. En af grundende til at jeg hader motion er nemlig at jeg simpelthen synes at det så dræbende kedeligt. Med en move er det dog en anden sag, da jeg bliver så grebet af spilelementet at jeg glemmer at det også er træning. Har tæsket rundt på gulvet i min stue og svedt som en gal uden at opdage det, fordi jeg var travlt optaget af livet som backup danser eller tennisstjerne – et rent hit hos mig, men nok ikke hos underboen. Et nyt sportsspil ville derfor skabe glæde, så jeg kan bokse mig igennem vinteren, eller forbedre mine golfmoves (….eller hvad sådan noget nu hedder, har kun spillet golf en gang i mit liv, til stor morskab for svigermekanikken).

Frk. N

p.s. det var sidste omgang sponsor-indlæg for denne gang

p.p.s klik på billedet og læs meget mere om spillet.


Lately

Photobucket

På det sidste, har min hverdag mere eller mindre set sådan her ud. Time efter time, har jeg tilbragt foran skærmen, enten med ord flydende ud af mine fingre, men nok oftere med nakken bukket bagover med opgivende blik mod loftet.

Specialeskrivning er noget af det mest givende, men opslidende, jeg har oplevet i mit akademiske liv, og lige så meget som jeg nyder det, så glæder jeg mig også næste ulideligt meget til at kunne sætte et punktum for det, jeg betragter som et af mit livs hidtidige største egenhændige (akademiske) bedrifter.

Med grøn te (eller nok mest kaffe, når nu jeg skal være ærlig) rullende i årene, og en hjerne der arbejder none stop, sætter jeg i disse dage slutspurten ind, og håber i starten af december at kunne aflevere, og gå julen i møde med ro i sindet. Jeg håber dog snart at kunne finde blogpennen frem igen, og give jer en rapport fra livet højt under skyerne, som jeg efter flytning for en måned siden nu nyder, i selskab med specialebøger, flyttekasser (jep, det er dem i kan se i baggrunden) og et af mine absolut ynglingsmennesker.

For nu, et ønske om god weekend her fra, og en lovning om at jeg vender frygtlig tilbage.

Frk. N

Lately my life has been more or less like this: thesis writing and green tea (of course I mean lots and lots of coffee).