Aeneste

Om udlængsel

Da jeg i dag sad fordybet i akademiske tanker, over specialet, ringede det pludselig på døren. Det var såmænd postbudet, der kom forbi med en dejlig julepakke til mig. Inden i, fandt jeg en sæk med lækkerier fra London (mmm eddike chips), Italien og Tyskland, samt et sødt brev fra en julenisse, der kunne fortælle mig at man i disse dage, kan komme utroligt billigt afsted til europæiske storbyer som London, Prag, Rom og Berlin med Norwegian.

I mens jeg kastede mig over lækkerierne, som var særdeles kærkomne midti  frustrationerne over skriveblokering og nærtstående deadline, begyndte jeg at drømme om den julerejse jeg ville tage på, hvis jeg havde tid. Kæresten og jeg har gode venner, som er bosat i London, og vi har flere gange talt om at vi snart må afsted og besøge dem , og hvad ville være bedre end et julebesøg – jeg ville gerne se London ved juletid, fyldt med lys og smil, varme drikke på cafeer og masser af britisk stemning.

En tur til Rom eller Berlin ville heller ikke være af vejen – herunder kan I se et billede fra sidst jeg gæstede Berlin. Den gang var det sol og sommer, håret var lysere og selskabet var min yngling Frk. L. Vi brugte timer på at gennemtrævle byen for gode fund og faldt gang på gang i staver over historien, denne by fortæller. Skulle jeg til Berlin i år, skulle det være til nytår, hvor overstået speciale og  begyndelsen på voksenlivet, skulle fejres i selskab med gode venner, og dans natten lang samt billige, men gode, cocktails på en af byens mange faverige barer.

For nu, må jeg dog nøjes med spiselige lækkerier og drømmerejser, hvilket bestemt heller ikke er af vejen – jeg er dog ikke den eneste der kan komme til at nyde eddikechips, andepate og dejlige mandelkager. Den søde nisse, der har sendt mig julesækken, har nemlig hvisket mig i øret om, at den har endnu en sæk stående klar til at sende afsted til en af mine søde læsere. Derfor har jeg besluttet at holde en lille konkurrence. Alt I skal gøre er, at skrive en kommentar til dette indlæg, om hvor jeres drømmejulerejse skulle gå hen og hvad I skulle lave – så trækker jeg en vinder i næste uge (skal vi sige onsdag?).

Indtil da hip hurra for (drømme)rejser,

Frk. N

p.s. hvis nogen skulle være i tvivl så er dette et sponsoreret indlæg.

p.p.s billedet er noget uskarpt men er altså fra pre-Nikon tiden, hvor alt blev foreviget med et lille fjollet digitalkameraer  (ikke et ondt ord om den alkoholiske promille for hverken fotograf eller motiv).

Billede038

Lately

Photobucket

På det sidste, har min hverdag mere eller mindre set sådan her ud. Time efter time, har jeg tilbragt foran skærmen, enten med ord flydende ud af mine fingre, men nok oftere med nakken bukket bagover med opgivende blik mod loftet.

Specialeskrivning er noget af det mest givende, men opslidende, jeg har oplevet i mit akademiske liv, og lige så meget som jeg nyder det, så glæder jeg mig også næste ulideligt meget til at kunne sætte et punktum for det, jeg betragter som et af mit livs hidtidige største egenhændige (akademiske) bedrifter.

Med grøn te (eller nok mest kaffe, når nu jeg skal være ærlig) rullende i årene, og en hjerne der arbejder none stop, sætter jeg i disse dage slutspurten ind, og håber i starten af december at kunne aflevere, og gå julen i møde med ro i sindet. Jeg håber dog snart at kunne finde blogpennen frem igen, og give jer en rapport fra livet højt under skyerne, som jeg efter flytning for en måned siden nu nyder, i selskab med specialebøger, flyttekasser (jep, det er dem i kan se i baggrunden) og et af mine absolut ynglingsmennesker.

For nu, et ønske om god weekend her fra, og en lovning om at jeg vender frygtlig tilbage.

Frk. N

Lately my life has been more or less like this: thesis writing and green tea (of course I mean lots and lots of coffee).

Windy sorbet and greens

Photobucket

Photobucket

 

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Nederdel og t-shirt H&M / Strik Lovechild / Taske Mulberry / Sko New Balance / Solbriller Rayban /Armcandy Hjerteforeningen, Casio og DIY 

En af de ting som jeg er aller gladest for, ved at være blevet beboer på Amager, er at komme tæt på vandet. Hele min barndom er tilbragt i yderkanten af København, hvor havet vitterligt ikke var mere en fem minutter væk på cykel, og hvor man dagligt kunne dufte den sprøde duft af saltvand om morgnen. Mens jeg boede på Nørrebro, var brusende bølger og mågeskrig erstattet med trafikstøj og 24-7 kollegie- og nabo snak, og det var desværre alt for sjældent at jeg kunne nyde den stilhed som er så særligt ved vandet.
Da jeg lige var flyttet til Amager for et par uger siden, åbnede jeg en morgen vinduet og blev med det samme ramt af denne sprøde dejlige morgenluft, som næste gav mig tårer i øjnene ved tanken om alle de barndomsminder der vældede ind over mig (ja jeg har let til tårer, når det kommer til minder om svundne tider). Jeg var et stort smil, og jeg har siden dagligt i mit stille sind glædet mig ved tanken om at jeg har få minutter til blødt sand, tang og åbent hav, hvor blikket kan indstillet på uendeligt.

Med min glæde for havet, var en tur til vandet en oplagt del af dagsprogrammet på min fødselsdag i sidste uge. Jeg bliver altid lidt melankolsk på min fødselsdag, for selvom jeg barnligt glæder mig til overraskelser og lykønskninger, så er det også bare en mærkelige fornemmelse at blive mindet om at endnu et år er gået – derfor var en tur på stranden med blæst i håret perfekt til lige at få tænkt og vendt det år der er gået og det der kommer (se evt. mit sidste indlæg for flere overvejelser omkring mit kommende år).

I dagens anledning havde jeg iført mig en farvelade af røde og grønne nuancer, tilsat lidt sort – en farvekombination som jeg er yderst glad for, da det både lugter lidt af sorbet og samtidigt af grønne mosedækkede skove, to af mine absolutte favoritter.

En ny begyndelse

Puha sikke et år der lige et fløjet forbi – kan rimelig nemt scrolle et par sider tilbage her på bloggen for at finde det sidste indlæg jeg har skrevet omkring min fødselsdag, hvilket godt nok er lidt pinligt, for øv hvor har der ikke været meget aktivitet her inde siden da… Undskyldningerne for den sløve underholdning er mange og lange og dem vil jeg ikke kede jer med (man skal jo også kun blogge når man har lyst). Nu er tiden dog igen kommet hvor sommeren går på held og jeg runder endnu et hjørne i livet.

Derfor kan jeg da lige give jer en lille update på hvad det kommende år forhåbentlig kommer til at rumme. Jeg kan fortælle, at den kommer til at stå på rigtige mange nye begyndelser for mit vedkommende. For bare at nævne et par stykker, kan jeg sige, at jeg forhåbentlig får afleveret mit speciale og endnu mere forhåbentlig finder et job. Hertil kommer et goddag til tiden, hvor jeg pludselig er sidst i 20’erne (når man runder 26, er man tættere på 30 og på vej væk fra midt 20’erne – ergo sidst i 20’erne). Begge dele er ting, som på mange måder er liiige voksent nok til mig, men what’s a girl to do?

Det aller største step ind i voksenlivet dog, er det som jeg over de sidste mange måneder har taget tilløb til, nemlig skridtet til livet som boligejer. For få dage siden fik min kæreste og jeg en glædelig opringning om, at vi fra 1.oktober kan se frem til at være stole ejere af en fantastisk dejlig lejlighed.

Jeg tror stadig ikke helt, at det er gået op for mig, at jeg rent faktisk har købt mit eget hjem, og er færdig med at leve på andres nåde. De sidste mange år har jeg nemlig boet til leje på forskellige måder, og selvom jeg har elsket hvert og ét af de steder jeg har boet, så bliver det nu alligevel en helt særlig følelse, det der med at kunne lukke døren og tænke “Det her, det er vores hjem”. Tror ikke, at jeg har haft det sådan nogle andre steder end i mit barndomshjem, og det hører sig alligevel efterhånden en svunden tid til.

Inden for de sidste par uger har jeg sagt farvel til mit elskede og efterhånden velkendte hood på Nørrebro – en bydel som jeg virkelig holder af. Med sine grønthandlere, der har åbent til klokken sent om natten, det evige mylder af mennesker, der alle taler hvert sit fantastiske smukke sprog, den lille lejlighed og de skæve eksistenser og kollegiet hvor jeg har danset, grint og grædt, er Nørrebro blevet et hjem for mig, og jeg vil nok altid kunne mærke det et sted dybt inde når jeg vender tilbage på besøg.

I stedet har jeg sagt goddag til Amager, hvor jeg lige nu er bosat i en midlertidig løsning, indtil vi kan sætte nøglen i døren til vores nye hjem, kun få stenkast her fra. Jeg glæder mig usigeligt meget til at udforske min nye ø, og til at kunne begynde at føle mig rigtigt hjemme når jeg cykler over Langebro eller Christianshavn. I den del af København, der næsten lugter aller mest af “Gamle København”, med sine små mærkelige butikker, fantatisksmukke ejendomme og hyggelig villakvarterer, hvor jeg bestemt godt kunne slå mig ned, når håret er blevet gråt, og benene for trætte til at kravle op under skyerne på 5.sal.

Den næste tid vil blive fyldt med indretningstanker, som vil blande sig i skøn harmoni med madlavning, fødselsdagsfejring, specialeskrivning og efterårsglæde – min absolut ynglings årstid.

Det kommende år kommer forhåbentlig også til at byde på flere og bedre blogindlæg, og jeg håber virkelig at I hænger på derude. Indtil da, vil jeg efterlade jer med et par billeder fra en boligbog “Hjem med sjæl – farve + rum”, som jeg lige nu drømmer mig væk i.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket